Jeg har lige fået et brev. Det er et trist brev. Det er en besked om, at jeg bliver fritstillet fra den 1. november i år. Firmaet er gået konkurs. Jeg vil få noget kompensation, der svarer til, at jeg får løn for de kommende 6 måneder. Heldigvis har jeg været medlem i fagforeningen i mange år. Jeg har ret til dagpenge. Og jeg er selvfølgelig parat til at søge nyt arbejde. Så umiddelbart er situationen ikke præget af panik. Jeg er selvfølgelig ked af at skulle miste gode kollegaer. De har sikkert fået det samme brev. Så det bliver ikke helt sjovt at komme på arbejde på mandag.
Ingen panik
Jeg har valgt ikke at panikke. Jeg vil ikke gå ned over at blive sagt op. Det er noget, jeg har lært, at jeg altid skal være forberedt på. Og det, at jeg får en kompensation, er godt. Det giver økonomisk ro i husholdningen her på vejen. Vi er ikke nødt til at flytte og lægge hele vores liv om. Jeg har besluttet, at jeg vil tage det med ro. Være helt cool overfor den nye situation vi kommer ind i fra 1. november. Jeg vil søge nyt arbejde. Og faktisk er jeg ret sikker på, at jeg finder et job ret hurtigt. Der er jo mangel på arbejdskraft. Og jeg har ikke noget imod at lære noget nyt. Måske kan jeg ovenikøbet få noget støtte til et kursus. Det vil jeg se på. Senere.
Brug for rustbeskyttelse
I første omgang vil jeg holde lidt ’ferie’ i november måned. Jeg vil få gjort nogle af alle de ting, som jeg bare har udskudt. Fx at få søgt efter et sted med Tectyl i Odense. Vi har længe vidst, at bilen skal have en undervognsbehandling – det er jo altså sådan, at el-biler også kan ruste. Jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at få det gjort. Lige da vi indså, at en undervognsbehandling er nødvendig, så søgte jeg på Google efter ”undervognsbehandling Odense” og fandt også et sted, hvor vi kan få det gjort. Men har jeg husket at gemme telefonnummeret, så jeg kan bestille tid? Nej. Så det bliver et af projekterne, der skal søsættes i november. Håber bare ikke, det er for sent på året. Nå – fandt også ud af, at rustbeskyttelse støjdæmper. Det var ny viden for mig.
Vidste du egentlig godt, at el-biler er nøjagtig lige så udsatte for rust som benzindrevne biler?
Andre projekter
Et andet projekt, jeg har tænkt mig at søsætte, er at lære at bage brød. Jeg elsker det, når min mand står op og bager boller tidligt om morgenen. Bare det at blive vækket af den vidunderlige duft af friskbagte boller er skønt. Jeg tænker, at det vil være en god mulighed for mig for at sige tak til min mand for hans støtte og kærlighed, hvis jeg gør det samme for ham.
Men altså, bare tanken om at skulle have fingrene i klam brøddej er lidt for meget lige nu. Jeg skal lige have styr på de helt praktiske ting først: Undervognsbehandling. Økonomi. Møder med sagsbehandlere i fagforeningen og på jobcenteret. Når det er på plads, så kan jeg begynde at lære at bage brød og kager. Måske blive en god husmor, indtil jeg finder et nyt arbejde.