Vi har fået et brev. Sådan et rigtigt et. Du ved i konvolut med et ægte frimærke på. Et håndskrevet brev. Nærmest kalligrafi. Flot håndskrift. I brevet fortæller min søn os om, hvor glad han er for at være på efterskolen. Han er lige i øjeblikket meget optaget at lære alt om design og grafisk fremstilling. Han er ved at fuldføre et projekt, hvor han øver sig i at skrive skønskrift. Det er noget, de skal bruge i en forestilling, de er ved at sætte op på den teater og drama efterskole, som han går på. Derfor sidder han, skriver han lige nu og øver sig på sin kalligrafi – og hvad bedre end at skrive et brev.
Nye kammerater
I brevet fortæller han om nogle af de nye kammerater, han har fået. Der er en dreng, som han kommer rigtigt godt ud af det sammen med. De har påtaget sig at lave kulisserne til stykket, som de arbejder på. Der skal åbenbart bruges mange kulisser. Og deriblandt skal der være mange plancher med skønskrift på. Bogstaverne skal ikke være i de små størrelser, som han skriver brevet med. Nej, det skal være rigtigt store bogstaver, som kan ses på lang afstand. Publikum skal jo kunne se kulisserne. Ellers er der ikke nogen pointe i at lave dem. Hans kammerater på musiklinjen er helt enige. Han og hans kammerat arbejder på dem dag og nat. Og de håber, at forestillingen bliver en succes. Han fortæller også, at han nok skal huske at sende os to billetter til forestillingen.
Hverdagen på efterskolen
Brevet fortsætter med en lang beskrivelse af, hvordan hverdagen på skolen er for ham. Jeg synes, ligesom at jeg kan se, at han har fundet en god rutine, og at han er glad og tilfreds. Det er virkeligt rart at vide. Jeg savner ham og har mest af alt lyst til at ringe til ham lige med det samme og fortælle ham, at hans brev er dejligt, at han har en smuk håndskrift, og at selvfølgelig skal han ikke være i tvivl om, at vi kommer til forestillingen. Men jeg holder mig tilbage fra at gøre det.
Brev retur
I stedet finder jeg et stykke brevpapir og en kuglepen frem og begynder på at skrive et svar til ham. Jeg vil fortælle ham, hvor glad jeg er for hans brev. Og hvor godt det er, at han bruger tiden fornuftigt. Jeg vil dog også fortælle ham, at vi savner ham. Vi taler om ham hver dag. Spørger hinanden, om han har det godt, og så vil jeg fortælle ham, at hans brev har overbevist os om, at han virkeligt er glad for at være på efterskolen. Jeg vil invitere ham og hans ven til at komme og besøge os her, næste gang de har tid i en weekend.
Jeg fuldender mit brev til ham. Beder min mand om lige at skrive en lille hilsen ind i det også. Og så skriver jeg adressen på drama efterskolen på konvolutten. Jeg kan ikke finde frimærker. Det betyder, at jeg er nødt til at tage på posthuset i morgen og få brevet sendt til han derfra.
