Jeg SKAL i form nu

Jeg skal simpelthen i gang nu – den går bare ikke længere. Jeg er i en situation, hvor jeg som familiefar med 3 børn og ikke engang fyldt 40 endnu må se mig slået af en fyr på 53… Ikke blot er han intellektuelt overlegen (men det er de fleste jo i forhold til mig), han er også fysisk stærkere, i bedre form og ser bedre ud, end jeg gør. Udover at jeg har købt en ny Giant cykel her, er jeg også begyndt i træningscenter. Men det er en hård kamp for mig, må jeg indrømme.

Glad for junkfood

Jeg har alle dage holdt af junkfood som pizza, McDonalds og sodavand, hvilket i øvrigt giver mig en masse luft i min mave, der jo i forvejen er rigeligt stor og noget lasket i det. Derfor er jeg også i færd med at tænke på at omlægge min kost. Men som med det meste andet i mit liv, tænker jeg længe over det, før jeg begynder at gøre noget aktivt ved det. Hvis jeg altså overhovedet gør det.

En af de ting, jeg har hørt en del godt om, er energiprodukter – og jeg må jo erkende, at energi ikke ligefrem er min stærkeste kvalitet. Allerhelst sidder jeg og hænger foran tossekassen eller sidder og hygger ved voksdugen i køkkenet. Sådan er det, men det skal laves om!

Nu vil jeg til at cykle

Jeg har som allerede nævnt købt en ny cykel, og jeg vil altså i gang med at cykle nu. Udover det med at løfte vægte (jeg er allerede oppe på at kunne køre med 4 kilo i biceps – dog kun 5 løft), er det jo vigtigt, at der opbygges en vis form. Og min kæreste siger, at cykelryttere har nogle ret lækre ben og numser, så det vil jeg altså også have!

Det der med at cykle inde i byen er ikke lige mig. Dels er det lidt pinligt, at jeg kommer til at puste og stønne efter få hundrede meter, og dels er jeg bange for trafikken. Det ligger lidt til mig at være bange, men det er nok bare sådan, jeg er indrettet.

Derfor har jeg investeret i en speciel cykelholder ( https://www.daniabikes.com/produkt-kategori/cykelholdere/ ), så jeg kan sætte cyklen bag på min lille familiecontainer af en bil og køre ud i Vildmosen, når vejret er godt. Det skal så helst være dagslys, for der er godt nok skræmmende ude i mosen om aftenen. Alle de der lyde fra naturen gør, at jeg ikke kan sove om natten, hvis jeg udsættes for den slags chok.

Men nu har jeg ikke tid at fortælle mere, for naboen komme rom lidt, og så skal vi have fredagsslik 🙂