Når du for første gang får job ved en virksomhed kommer du til at skulle tage stilling til nogle ting, og der er også ting du skal huske på, som du måske ikke tænker over normalt.
Når det er nyt for dig at være i arbejde kan du nemlig meget let blive fanget i noget der ikke er så rart, og som du ikke synes du kan kontrollere.
Noget af det bedste du kan gøre er at spørge nogle andre der har mere erfaring på arbejdsmarkedet end du har, men hvis ikke du har mulighed for det er der i hvert fald nogle ting du skal have styr på inden du starter på din nye arbejdsplads. Dette skal du dog ikke lade dig skræmme af, for det er godt at du kommer ud på arbejdsmarkedet, så du kan tjene nogle penge.
Hvis du er ung, kan det være at det ikke er et fuldtidsjob du skal have, og det kan meget vel gå hen og være en god ide til når du skal ud og finde et rigtigt job, som skal kunne understøtte din økonomi. Du får nemlig nogle erfaringer – forhåbentlig gode erfaringer – som du kan tage med dig videre i dit arbejdsmæssige liv.
Sørg for at være godt på forkant med hvordan en ansættelse fungerer før du lader dig ansætte, så du er helt sikker på ikke at blive snydt.
Løn
Inden du går ind i jobbet skal du være ret sikker på hvordan lønnen ligger. Har dette ikke været på tale kan det være at du bliver snydt, efter du har skrevet under på ansættelseskontrakten. Er denne kontrakt skrevet på en måde der tilgodeser din fremtidige chef, kan det nemlig være at du kommer til at få en løn der ikke er arbejdet værd.
Der er ikke nogen mindsteløn i Danmark, så med mindre du på den ene eller anden måde er indbefattet af en overenskomst, skal du sørge for selv at forhandle lønnen med arbejdsgiveren.
Dette skal du gøre inden du tager den skridtet videre, for ellers kan du som sagt godt blive fanget, og så er det ikke nemt at komme ud af uden at sige op.
Kontrakten
Når det kommer til den omtalte kontrakt, så skal du læse den igennem. Det kan næsten ikke siges nok, for det er så vigtigt at den bliver læst igennem. Helst ikke kun af dig, men også af en der måske har noget mere erfaring end dig med arbejdsmarkedet, så eventuelle faldgruber kan opdages.
Læser du den ikke igennem før du skriver under, svarer det næsten til at tage bind for øjnene og køre ud i trafikken. Dette er naturligvis ikke nogen god ide, og derfor gælder det om at læse den igennem. Grundigt. Du har sikkert set de tegneserier hvor folk bliver snydt fordi de ikke lige læser det der står med småt, men det er desværre ikke noget der kun sker i tegneserier, så læs kontrakten. Det betaler sig.